Gå til forsiden
Skivholme, Sabro  

Udsigt mod syd – sydvest fra øverste del af vores grund – solsiden.
Til højre i billedet ses vores hus.

10 meter højt læhegn manipuleret ind i billedet.

Vores hus set fra sydvest.

Vores hus set fra sydvest. 10 meter højt læhegn manipuleret ind i billedet. Læplantningslaugets ”løsning” med 3 træer og 6 meter høje buske ses foran vores grund mod syd. Bagved denne ”løsning” er vores køkkenhave etableret.
Til sammenligning er flagstangen 8 meter høj.

Udsigt fra vestvendt vindue i stuen. Udsigt mod sydvest – udsigt over Herskind, Skovby og Galten.
10 meter højt læhegn manipuleret ind i billedet.
Udsigt mod syd/solsiden så godt som ødelagt.
Udsigt mod syd/solsiden så godt som ødelagt.
5 meter høj stige.

STAVNSBUNDET AF LÆHEGN

Anlægsgartner chikanerer utilfredse kunder

I august 2004 købte vi et hus på landet. Huset vi købte, er bestemt ikke noget særligt i sig selv – men det var beliggenheden til gengæld. Huset er i sin arkitektur orienteret mod en fantastisk udsigt fra knapt 100 meters højde – vi kan, i klart vejr, se til Himmelbjergets område, Jelshøj, Stjær, Skovby, Frijsenborgskovene og Lading sø – med andre ord – her kommer udtrykket ”så langt øjet rækker” virkelig til sin ret. Huset er placeret på et bakkedrag lige nedenfor nogle af landets mest kendte gravhøje, deriblandt Borum Eshøj. Vi har udsigt ned over slugten, hvor Skivholme by er beliggende. Vi betalte i handlen dyrt for denne udsigt, men vi mente at herligheden var prisen værd. Beliggenheden er helt unik.

Chikane:
I 2006 udfører vores nabo et belægningsarbejde for os - dette arbejde var behæftet med fejl. Flere gange måtte vi betale ekstra for at få rettet op på fejl, og vi forsøgte flere gange at forliges med ham. Da dette ikke var muligt, foreslog han selv, at vi kontaktede konsulent fra Danske Anlægsgartnere – denne konsulent kasserede store dele af arbejdet to gange. Der opstod flere situationer, hvor anlægsgartneren udviste aggressiv opførsel. Ved det sidste besøg af konsulenten udviste han en så korporlig truende opførsel at konsulenten måtte gribe ind. Siden tvisten med belægningsarbejdet har vi haft flere chikanøse oplevelser med naboen. Bl.a. oplevede vi at han kørte rundt i sin gummiged og råbte af os – i øvrigt i selskab med sin dengang 2-årige søn, der gik i samme dagpleje som vores jævnaldrende søn.

Anlægsgartneren blev så vred, at han plantede et læhegn på de jorde han ejer, og som støder op til vores grund. Hegnet blev plantet mere end 200 m nord for hans egen bolig.

Læhegnet er sat som fælleshegn mellem anlægsgartneren og en anden lodsejer. Denne lodsejer havde, af anlægsgartneren, fået af vide at vi var indforstået med hegnet opførelse – vi var på ingen måde informeret. Lodsejeren har også senere forklaret, at han sagde ja til at deltage i hegnet, da han havde fået det indtryk, at HedeDanmark, der har forestået plantningen, indhentede godkendelser hos berørte naboer. Han er målløs og vred over at være blevet lokket ind i dette, og har udtalt at årsagen til hegnets opførelse må være chikane, samt ”sådan noget” ikke burde kunne lade sig gøre. Det skal tilføjes, at da anlægsgartneren henvendte sig til ham, havde lodsejeren overtaget ejendom og jorde få dage forinden. Han siger også, at han kun havde set placeringen af hegnet på en tegning. Hegnet blev plantet foran vores udsigt, samt klods op af vores grund i maj 2007. Hegnet er orienteret fra øst mod vest – på solsiden af vores hus.

En fjerde lodsejer er ligeledes berørt af hegnet og ønsker det fjernet. Denne lodsejer var heller ikke informeret, men protesterede kraftigt, da de tilfældigt fik kendskab til plantningen af hegnet.

Den tidligere nabo (indehaveren af dét landbrug, der blev solgt for nyligt) var blevet så træt af gentagne sammenstød med dem, at han til sidst slet ikke var på talefod med dem. I øvrigt udtaler den tidligere nabo at jordloddet har stærkt brug for den lune søndenvind – han har dyrket jorden gennem 50 år.

Folk i området benytter udtryk som ”sygt” og ”absurd” om hegnets placering. Adskillige mennesker, der bl.a. går tur på vejen, har kontaktet os og spurgt, hvad i alverden dette hegn dog skal gøre godt for – udover at blokere for en unik udsigt?

Før vi købte huset (i øvrigt før de to læhegnsejere), havde vi undersøgt området. Det må ikke udstykkes til bebyggelse og er kategoriseret som ” bevaringsværdigt kulturmiljø”.

Et læhegn vil i meget stor grad ødelægge et storslået vue og en fantastisk helhedsoplevelse af natur og landskab.
Området, hvor læhegnet er blevet plantet, har denne beskrivelse i regionsplanen:

”De bevaringsværdige kulturmiljøer omfatter enkeltelementer og kulturhistoriske helheder, som er (egns)typiske og repræsentative og som desuden ofte har en kompleksitet, tidsdybde, dvs. viser en udvikling, der har fundet sted og har fortælleværdi”
Uddrag fra regionplan 2005 – Århus Amt

Nu får vi en ”Berlinmur” af 10 – 12 m høje træer og buske i 3 rækker, der er mere end en halv kilometer langt. Dele af hegnet er finansieret med 60% statstilskud.

Vi er rystede over sådan en opførelse. Men faktum er at man i dagens Danmark kan man få tilskud til åbenlys chikane! Det er absurd galskab at lade sin vrede gå ud over - ikke bare os - men sandelig også andre brugere og ”nydere” af et unikt område. At man oven i købet kan udnytte nogle ellers meget velmenende tilskudsordninger på denne måde er vanvittigt. Det er tilsyneladende også tilladt at lokke andre til at deltage på falske forudsætninger – ingen naboer var informeret om læhegnet, og alle naboer er imod hegnet.

Vi henvendte os til inspektøren for Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger (Helge Knudsen), samt foreningens regionsformand (Lars Keiser). Vi sendte fotos til Lars Keiser og han var ganske enig i at læhegnet var fatal for udsigten. I øvrigt udtalte han også at han godt kunne se at læhegnet ville stavnsbinde os.

Læplantningslaug:
Et besøg af det lokale læplantninglaugs bestyrelse tangerede til at være en farce. Da de ankom, en vindstille forårs aften, var den lokale laugsformands første ord: ”Dét var dog en fantastisk udsigt, men I trænger da til noget læ her!” En bemærkning vi hverken fandt morsom eller passende – især da vestenvinden, ifølge DMI, er fremherskende ca. 80% af tiden. Østenvind er den næsthyppigste vindretning. Hegnet er placeret således at det løber fra øst til vest - læfunktionen er altså minimal!

I 2005 lavede Direktoratet for Fødevareerhverv en rapport om effektvurdering af læplantningsordningen. I denne står der:
”Læet bevirker, at luftfugtigheden nær jorden stiger. Det bevirker, at planterne sjældnere tvinges til at lukke spalteåbningerne. Endvidere øges temperaturen med 1-1½ grader. Læhegnet skal plantes på tværs af den fremherskende vindretning.”

Dette hegn er placeret langs med vindretning – der er ingen særlig følsomme afgrøder.

Det driftsmæssige merudbytte må altså betragtes som værende særdeles begrænset.

Ved vores indkørsel står et enkelt fuglekirsebærtræ – dette bærer tydeligt præg af at vinden blæser fra vest mod øst. Senere i forløbet skulle det tydeligt vise sig, hvilken vej vinden blæste med hensyn til laugets interesser.

Endvidere står der i rapporten at: ”Læhegnene er fortrinsvis levesteder for mindre pattedyr som mus, rotter, egern og flagermus, men også for større dyr, herunder jagtbart vildt”
Vi synes, at det er påfaldende at Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger (nu omdøbt til Plantning og Landskab) – og som var den forening, der på dette tidspunkt, forvaltede millioner af tilskudskroner – tilsyneladende har et meget nært samarbejde med Jægerforbundet. Staten har nu frataget Landsforeningen denne opgave.

Det er vores klare indtryk, at man fra Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger side, i den grad vælger at tilsidesætte væsentlige landskabelige hensyn – herunder udsigt! Vi havde dog på dette tidspunkt tiltro til at selv disse ville kunne se den åbenlyse urimelighed i dette læhegn, og at plantning af læhegn ville være mere formålsfyldt andre steder. Det er tydeligt for enhver at dette hegn er sat af chikanøse grunde. Den eneste driftsmæssige årsag til dette hegn må siges at være den ubehagelige, samt afvigende drift visse mennesker har i sig, og som kun bruges til ét formål : hævngerrighed!

Det lokale læplantninglaug lavede en fuldstændig værdiløs løsning. Der opfordres til ”kun” at plante 3 træer klods op af vores grund, men til gengæld flere syrener – disse bliver, ifølge Lars Keiser, op til 6 meter høje. Til gengæld opfordres der til at indplante flere fuglekirsebær i den resterende del af hegnet, der i bl.a. består at eg, lind, hyld, røn, skovæble, tjørn og syrener. Planteplanen indeholder halvt så mange træer, som et vanligt læhegn. Dette fik den anden lodsejer gennemført - trods store protester fra anlægsgartneren. Træerne er, iflg. planteplanen, plantet i ”zig zag”. Alt over én meter vil have indflydelse på panoramaudsigten. Der var, på ingen måde, lagt op til indsigelser med hensyn til den skriftlige afgørelse vi modtog! Det var en affærdigelse som vi protesterede over til Helge Knudsen og Lars Kaiser – dette blev ignoreret.

I øvrigt kan man læse i årsberetningerne fra Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger (nu omdøbt til: Plantning og Landskab) at:

2007:
”Problemer med plantning af læhegn eller småbiotoper, hvor de kan spærre for en udsigt eller plantes mod en nabos ønske, kan vi kun opfordre til at man prøver at løse lokalt. Det er ikke altid den bedste løsning, blot fordi det ikke er ulovligt. Sund fornuft giver på sigt de bedste resultater. Henvend jer evt. til laugsformanden allerede i planlægningsfasen.”

2008:
”Endvidere redegjorde jeg for resultatet af en undersøgelse, som DJF havde foretaget på baggrund af DN-s kritik af hele læplantningsordningen. Hovedkonklusionen var, at den opgave vi har lavet dels som forening dels som administrator af ordningen har været årsag til, at lovgivningen er blevet overholdt og ikke mindst at sagsbehandling ved amter, kommuner og museer har kunnet foregå smidigt og med en god forhandlingstone.

I forbindelse med dette opfordrede jeg til, at man når man planlagde plantningsopgaver tog hensyn til eventuelle ønsker/ indsigelser fra naboer, således at man kunne bevare et godt image, og ikke bare holde stejlt på sin eventuelle ret. Der gælder jo her det samme som ved højresvingende lastbiler og cyklister, der er ikke meget ved at have ret, hvis man først er kørt over af en lastbil.”

Mon ikke det er vores og andres sager der hentydes til? Men vi mangler handling – især når det mellem linierne står skrevet at dette ikke er anerkendt. Er det sådan en udøvende myndighed gør rent bord? Når en myndighed er bekendt med at deres virke kan være årsag til store problemer, burde de så ikke træde i karakter og arbejde for at stoppe en eventuel udnyttelse af deres ellers velmenende formål?

Igennem dette forløb har vi naturligvis også taget kontakt til HedeDanmark, der har forestået plantningen. Dér modtog vi en behandling, der klart gav udtryk for at HedeDanmark var en forretning, der skulle tjene penge. Både læplantningslaug og HedeDanmark anser vi for at have part i at chikanen kan få lov at finde sted – de lægger i hvert fald med glæde navn til!

Stavnsbundet:
Behandlingen af denne sag leder mine tanker hen imod organisationer og forretninger, der har fundet et såkaldt ”hul” i lovgivningen (i dette tilfælde læhegnsloven), der berettiger og lovliggør en handling, man normal vil betragte som værende ulovlig. Dette er normalt årsag til stor harme og forargelse blandt befolkningen. Dette er en gråzone, hvor ingen tør tage stilling, selvom handlingen (og læhegnet) taler sit tydelige sprog!

Vi er af den holdning at myndighedernes behandling af sagen tangerer til at acceptere og godkende at en forbrydelse finder sted. At chikanere, samt ødelægge familiers økonomi, samt trivsel, er for os at betegne som værende en forbrydelse. At se igennem fingre med et sådan åbenlyst overgreb mod natur og udsigt, anser vi for at være fornærmende. At ”undskylde” hegnet med at der bliver flere agerhøns til jægerne, er vi direkte forarget over.

Vi har købt vores ejendom for naturen, udsigten og lysets skyld, og har i vores køb betalt for denne herlighed. Vi har ikke noget imod læhegn og beplantninger, hvor disse er driftsmæssige relevante, gavnlige og formålsfyldte.

Vi er blevet stavnsbundet til vores ejendom – salgsværdien er faldet så meget, at der ganske enkelt ikke er råd til at sælge. Den situation vi befinder os i, føles som et overgreb. Et åbenlyst overgreb, der af myndigheder blot bliver negligeret. Hegnet er ikke plantet af hensyn til miljøet – også set i lyset af at anlægsgartneren med glæde gøder både læhegn og græsmarker med NPK – gødning. Det er ikke sat af driftmæssige årsager – merudbyttet er stort set 0. Det er en åbenlys manifestation af magtsyge og hævngerrighed – det er tydeligt for enhver med omtanke og øjne i hovedet!

Vi er begyndt at miste troen på retfærdighed - på at de udøvende myndigheder, der findes i vort land, overhovedet har magt til (eller sans for?) at varetage deres embeder.

Stig Thorn og Kirstine Korshøj Jørgensen
Skivholmevej 54 (tidl. Borumvej 29)
Skivholme
8471 Sabro

Tilbage til beretningsoversigten >>